PASSION FOR

LUKSURIØSE TEKSTILER

Ansvarlige kvaliteter

 

Vi har en passion for naturmaterialer. Luksuriøse kvaliteter i økologiske materialer, vævninger og strik med masser særpræg & signatur.

Gode naturmaterialer er langtidsholdbare investeringer som du kan nyde hver dag mange år frem. Materialerne patinerer flot ved brug & udvikler over tid deres egen karakteristiske udseende.

Tekstiler i naturens egne materialer er biologisk nedbrydelige og har en stor slidstyrke. Tekstiler i uld, hør & bomuld lader kroppen ånde & er behagelige at have tæt ved kroppen. 

Hos Rue Birch finder du tekstiler til både bolig & tøj i luksuriøse kvaliteter. Find bl.a. sengetøj & tøj fra Aiayu, puder fra Libeco, tæpper fra Silkeborg Uldspinderi med flere.

Alle leverandører er nøje udvalgte. De er forankrede omkring deres tekstil håndværk & har oftest igennem generationer skabt flotte kollektioner med særpræg & omhu.

Læs mere her om de enkelte materialetyper. Du er også meget velkommen til at skrive til os for at høre nærmere eller besøge vores butik i hjertet af Nykøbing Falster for mere info.

Hør

Naturlig sprød hør i certificeret kvalitet

Hør vil altid have en sprødhed over sig, som er kendetegnet for materialet. Det er et levende og karakterfyldt materiale.

Investerer du i en god hørkvalitet vil dit produkt ofte selv glatte sig selv ud ved brug. Materialet vil dog altid bevare sin sprøde og knitrende signatur.  

Hør vil patinere og blive smukkere med tiden. Du kan derfor nyde dit tæppe, pude, håndklæde eller viskestykke i årevis.

Hør absorberer op til 30 gange mere fugt og vand end bomuld, hvilket gør det ideelt til sengetøj og viskestykker. Hør er slidstærkt, bionedbrydeligt og temperaturregulerende.

Hør er en plante. Vi udvælger produkter skabt med hør som stammer fra det centrale Europa, hvor vækstbetingelserne er optimale på denne særlige plante.

Hos Rue Birch finder du bl.a. det internationalt anderkendte mærke Libeco, som har arbejdet i hør siden 1857. 

 

 

  •  

Uld

Varme og selvrensende egenskaber kendetegner uld

Når det bliver koldt er produkter i uld at foretrække. Uld er en animalsk naturfiber. Det vil sige at uld stammer fra dyr. 

Din krop ånder godt i uld og hjælper dermed med at regulere din kropstemperatur. Beklædning & plaider i ren uld er derfor et utroligt lækkert materiale at have omkring sig.

Uld er naturligt bakteriehæmmende og selvrensende på grund af dets høje lanolinindhold. Får du en plet på dit uldprodukt vil du over tid langt de fleste gange opleve at den forsvinder af sig selv.

Dette betyder at du ikke behøver at vaske eller rense dit uldprodukt særligt ofte. Hæng blot dit uldprodukt ud i den friske luft nogle timer. Dette vil i langt de fleste tilfælde være nok. Til gavn for dig og miljøet. Skulle du få behov for at vaske dit uldprodukt, så læs den medfølgende vaskeanvisning og husk aldrig at vride din uld vare i våd tilstand.

Uld findes i et væld af kvaliteter. Anvendes den grove og ofte billigere fiber, kan ulden have tendens til at kradse hvorimod den finere fiber føles silkeblødt.  

Hos Rue Birch udvælger vi de fineste bløde uldkvaliteter som også har en lav peelingtendens. Kontakt os gerne for yderligere vejledning.

 

BOMULD

ØKOLOGISK GOTS-CERTIFICERET KVALITET

 

Vores tøj & sengetøj fra bl.a. det danske brand Aiayu bærer alle det internationalt anderkendte GOTS-Certificering. Dette er din & min sikkerhed for at produktet er fremstillet økologisk fra plante til færdig vare.

Certificeringer er altid en prioritet hos Rue Birch når vi udvælger brands.

Der findes flere certificeringer indenfor økologiske tekstiler. GOTS certificeringen er dog den der er sværest at få, da den kræver en høj andel af økologisk råvare.

Bomuld er en plante som dyrkes bl.a. i Indien. Bomuld er et slidstærkt materiale, som er behagelig at have på og som nemt kan væves & indfarves i mange forskellige udgaver.

Bomuld er en forholdsvis ressourcekrævende plante, så netop ved bomuld er det vigtigt for os at vælge økologiske kvaliteter. Udbyttet vil være mindre ved økologisk dyrkning, derfor udvælger vi de bedste kvaliteter i langtidsholdbare vævninger, så produktet får en lang levetid.