Bæredygtige Smykker | Dansk design | Køb Online | Rue Birch

Viser 1–21 af 122 resultater

Smykker


BÆREDYGTIGE SMYKKER I ÆDLE METALLER

Håndlavet på familieværkstedet & Genandvendte materialer


Rue Birch er specialister i bæredygtige smykker, hvor etik & holdbart design prioriteres. Du finder både smykker i genanvendte materialer, smykker med en etisk fair-trade oprindelse samt håndlavede smykker fra enten dansk eller europæisk lokal produktion. Små værksteder hvor håndværk & etik prioriteres. Du vil her på webshoppen, samt i vores butik, finde et stort udvalg af smykker i ædle genanvendte metaller eller anden ansvarlig oprindelse.

Du kan blandt andet finde smykker fra danske Studio Loma & Jukserei Jewellery. 

Hos Studio Loma håndlaves alle smykker i en fair-trade produktion. Alle smykker er fremstillet i 50 % genanvendt & bæredygtigt sølv med eller uden guldbelægning. 

Smykker med guldbelægning fra Studio Loma kan genforgyldes. Kontakt os gerne for nærmere information. 

Studio Loma bruger ansvarlige ædelsten eksempelvis rå diamanter. De naturlige diamanter slibes ikke & dermed undgår man spild. Alle ædelsten udvindes & håndteres på en ansvarlig måde.

Jukserei Jewellery er et dansk-tysk brand som siden 2012 har samarbejdet med et lille italiensk familieværksted. Her fokuseres der på håndværket igennem simple detaljer og teknikker. Alle restmaterialer genbruges & den europæiske produktion sikrer minimal transport set i forhold til de mere almindelige produktioner i Asien.

Alle smykker er holdbare i de ædle metaller guld, sølv & messing.  

VI HAR EN HOLDNING TIL ÆDELSTEN

Alle ædelsten stammer fra naturen. De udvindes i miner rundt omkring i verden. En ædelsten er derfor holdbar & kan gå i arv igennem generationer. Du kan omsmelte dit smykke & stadig bevare din ædelsten.

En ædelsten tager farve efter dens oprindelige natur, blandt andet mineralindhold kan være med til at give, hver ædelsten sin helt særlige unikke farver.

Derfor vil alle sten være forskellige. Rue Birch forhandler ikke smykker med indfarvede sten. Det vil sige at man ikke har tilsat stenen en farve for at få alle sten ens. Rue Birch forhandler smykker med ædelsten som er 100 % naturlige. Vores ædelsten har masser af nuancer, dybde & karakterer. Alle sten er derfor unikke med deres helt egen signatur. 

Hos Rue Birch finder du eksempelvis smykker med diamanter, Quartz & Agat i vores sortiment.

Alle diamanter & ædelsten er sourcet konfliktfrie og bearbejdet i hånden på fair-trade værksteder.

SMYKKER MED HISTORIE & OMTANKE

Som den eneste i Danmark fører vi en helt særlig kollektion af bæredygtige smykker håndlavet i 100% genanvendt messing. Det betyder at messingen kommer fra ting, der ellers ville blive kasseret. I stedet for får materialet en chance til.

Alle smykker er håndlavet i Frankrig af en lille fransk guldsmed, som laver smukke simple smykker. I kollektionen findes bl.a. bæredygtige ørestikker, kreoler og armbånd. Armbånd i genanvendt messing findes i flere forskellige størrelser.De bæredygtige hoops og kreoler findes ligeledes i flere former og størrelser. 

Historisk set er messing et meget kendt smykkemateriale. Messing er massivt og skal dermed ikke omforgyldes. Det vil blot patinere smukt med tiden. Messing er et materiale, hvor man kan mærke smykkets historie. Messing er et holdbart massivt materiale som ikke forgår. Du kan derfor trygt bruge dine messingsmykker i flere generationer.

HVORFOR VÆLGE BÆREDYGTIGE SMYKKER?

Hvorfor skal du vælge smykker med fokus på bæredygtighed? Det er der faktisk flere gode grunde til. Udover de flotte designs, er der meget omtanke bag, hvordan smykkerne fremstilles. Både sourcing af råmaterialer som metaller og sten, arbejdskraft og arbejdsforhold og påvirkning af naturen er i fokus gennem hele processen, og det giver dig et smykke som du kan have god samvittighed over og nyde fuldt ud.

Derudover kan denne form for smykker typisk ikke masseproduceres, og det betyder at der er større chance for at dit smykke er unikt, og håndlavet af en dygtig og professionel guldsmed, der brænder for sit håndværk.

Bæredygtige smykker skal være klassiske og tidsløse for som udgangspunkt at kunne leve op til de krav som Rue Birch har. Der er omtanke bag designet og smykkerne kan bruges mange gange, i kombination med hele din garderobe, i stedet for at være en del af en trend som du kun kan tage del i, i få måneder før modeverdenen er videre. 

KLASSISKE SMYKKER I SIMPELT FORMSPROG

Mange af vores smykker, blandt andet fra danske mærker som Jukserei, har et klassisk udseende med en nordisk karakter. Disse smukke smykker i simple organiske former er tidløse, & har bevaret den kant og karakter. som gør smykkerne moderne. Det er en perfekt kombination af finurlig fransk klasse og nordisk modernitet, der giver dig smykker som du kan bruge i årevis.

Vi har en lang række smukke smykker i metaller som messing, guld, forgyldt og sølv, fra mærker der fokuserer på bæredygtighed. Vi har øreringe, hårsmykker, halskæder og armbånd, der klæder enhver og som er perfekt til både hverdag og særlige lejligheder.

Under hvert produkt kan du læse meget mere om materialer, mærket bagved, samt de størrelser der er tilgængelige. Hvis du har spørgsmål til et smykke, er du altid velkommen til at kontakte os, hos Rue Birch, så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig i den rigtige retning. Desuden kan vi altid pakke smykket ind, hvis det er til en gave. Naturligvis i gavepapir i genanvendt materiale.

Så er det bare om at vælge dit næste smykke med fokus på bæredygtighed.