TEKSTILGUIDE

RUE BIRCH ELSKER NATURMATERIALER

Faktisk så meget, at vi kun fører boligtekstiler i disse lækre materialer.

Naturmaterialer er biologisk nedbrydelige og har en stor slidstyrke. De er både smukke at se på og lader huden ånde.

Naturmaterialer i den rigtige kvalitet patinerer og bliver kun smukkere og bedre med tiden. 

HØR

 

RUE BIRCH FØRER KUN DE FINESTE CERTIFICEREDE HØRKVALITETER

Hør er vores absolutte yndlingsmateriale.

Hør vil altid have en sprødhed over sig, som er kendetegnet for materialet. Det er et levende og karakterfyldt materiale. Investerer du i en god hørkvalitet vil dit produkt selv glatte sig selv ud ved brug. Materialet vil dog altid bevare sin sprøde og bløde signatur.  Hør vil patinere og blive smukkere med tiden. Behandler du dit hørprodukt korrekt, er det ikke til at slide op.

Hør absorberer op til 30 gange mere fugt og vand end bomuld, hvilket gør det ideelt til sengetøj og viskestykker. Hør er slidstærkt, bionedbrydeligt og temperaturregulerende.

Hør er et vegetabilsk naturmateriale som stammer fra en hørplante. Den hør som bruges i vores produkter stammer fra det centrale Europa, hvor vækstbetingelserne er optimale. Stænglen inddeles i lange fibre. Jo finere den inddeles, des finere kvalitet får dit produkt. Det fint inddelte hør er derfor meget bekosteligt, men også langt blødere at svøbe kroppen i. Hørprodukterne hos RUE BIRCH er derfor meget bløde. 

 

For optimal vedligeholdelse af dit hørprodukt læs venligst følgende (vaskeansvisningen på det konkrete produkt vil dog altid være gældende):

  • Hør skal vaskes i en stor mængde vand, da den har en stor evne til at suge fugt.
  • Vask gerne med så kort centrufugering som muligt. Læs vaskeanvisningen om produktet skal have skånevask. Her vil vaskebaljen med temperaturen være markeret med en streg under. Stregen betyder skånevask.
  • Stræk og glat hørproduktet ud i fugtig tilstand.
  • Syntes du dit hørprodukt krøller for meget spray da lidt vand over produkter med en forstøver. Damp kan også glatte varen yderligere ud. Vær dog forsigtig og læs vaskeanvisningen.
  • Hvis man ønsker at stryge sit hørprodukt, skal det stryges i et let fugtig tilstand på vrangsiden.
  • Tørring undendørs i let brise og ikke i direkte sol, vil gøre dit hørprodukt endnu blødere.
ULD

DEN VARME SELVRENSENDE ULD 

Når det bliver koldt er produkter i uld at foretrække. 

Uld er en animalsk naturfiber. Det vil sige at uld stammer fra dyr. 

RUE BIRCH fører uldprodukter som stammer fra både får og alpakakamelen.

Kroppen ånder godt i uld og hjælper dermed med at regulere din kropstemperatur. Plaider i ren uld er derfor utroligt lækkert at have omkring sig.

Uld er naturligt bakteriehæmmende og selvrensende på grund af dets høje lanolinindhold. Får du en plet på dit uldprodukt vil du over tid langt de fleste gange opleve at den forsvinder af sig selv. Dette betyder at du ikke behøver at vaske eller rense dit uldprodukt særligt ofte. Til gavn for dig og miljøet.

 

Uld er ikke bare uld. Kvaliteten afhænger af hvor på dyret ulden sidder, hvor gammelt dyret er, racen m.m.

Uld findes i et væld af kvaliteter. Anvendes den grove og ofte billigere fiber, kan ulden have tendens til at kradse hvorimod den finere fiber føles silkeblødt.  RUE BIRCH fører kun uldkvaliteter af høj kvalitet, som har en lav peelingtendens. 

 

For optimal vedligeholdelse af dit uldprodukt læs venligst følgende (vaskeansvisningen på det konkrete produkt vil dog altid være gældende):

  • Undgå så vidt muligt vask – hæng dit produkt ud i den friske luft i stedet. 
  • Er vask nødvendig læs følgende:

  • Vrid eller stræk aldrig tekstilet – fibrene kan ikke tåle det, og varen vil blive deform
  • Tør dit produkt på en lige flade, sådan at produktet holder sin form
  • Vær forsigtig hvis du har smykker eller lignende på i forbindelse med produktet – ulden er delikat og smykker kan godt hive fast og knække tråden.
    varen.
BOMULD.

BOMULD MED CERTIFICERINGER ER VIGTIGE

Bomuld stammer fra bomuldsplanten og er dermed et vegetabilsk materiale. Bomuld kræver meget vand både under væksten og under forarbejdningen.

RUE BIRCH fører et begrænset udvalg af produkter i bomuld. Bomuld er en krævende plante og forarbejdningen fra plante til tekstil er ressourcekrævende hvad enten det er konventionelt eller økologisk dyrket. Bomuld kan dyrkes i bl.a. Indien, USA og Tyrkiet. Vores bomuld kommer enten fra Europa og /eller er GOTS eller fair-trade certificeret. Certificeringer er altid vigtige for os. Når det kommer til bomuld er kriterier og krav som etik og miljø dog yderligere skærpet hos os, da det abslout ikke giver sig selv med dette materiale. Når man vælger økologisk GOTS certificeret bomuld sparer man op til 46 % på udledning af drivhusgasser, 62 % på energiforbruget og 91 % på forbrug af vand (Kilde: Climatenetwork.org) i forhold til konventionelt dyrket bomuld. 

 

Når alt dette er sagt, er bomuld et dejligt nemt materiale som leder varmen væk fra kroppen, hvilket gør det behageligt at slynge kroppen i.

Materialet har stor slidstyrke, derfor kan du nemt vaske dit produkt og oveni købet oftest ved høje temperaturer, så alle urenheder og bakterier nemt kan dræbes.

Husk dog altid at følge vaskeanvisningen.

LUFT DINE TEKSTILER

Tip: Unødig vask slider på dit produkt og skader miljøet. Lad istedet dine tekstiler få lidt frisk luft. Til gavn for dig og miljøet.