DÆK ET SMUKT PÅSKEBORD

Påsken er en tid til nærvær, forårsstemning og smukke borddækninger, der samler os omkring gode måltider. Derfor har vi i RUE BIRCH teamet op med Zara Kistrup for at skabe den ultimative påskeinspiration – et bord dækket med Stillebens tidløse stel, personlige detaljer og en legende tilgang til farver og teksturer. Vi besøgte Zara i hendes hjem, hvor hun delte sin kærlighed for æstetik og hvordan man skaber et påskebord, der føles både indbydende og kunstnerisk. Besøg også vores butik, hvor Zara har dekoreret vinduet med sit påskeunivers.

Zara Kistrups tilgang til borddækning

For Zara Kistrup er borddækning mere end blot en praktisk opgave – det er en kunstform, hvor hver detalje fortæller en historie. Hendes tilgang handler om at skabe en stemning, hvor farver, materialer og organiske former smelter sammen og inviterer gæsterne til at blive lidt længere ved bordet. Zara arbejder intuitivt med teksturer, lys og små håndplukkede elementer med fokus på håndværk, som giver hendes påskebord et legende og personligt udtryk.

Stylingtips og inspiration til at genskabe looket derhjemme

Vil du skabe et påskebord i samme ånd som Zara Kistrup? Her er hendes bedste tips.

Mix & match

Kombinér forskellige farver på stel og glas for et levende udtryk.

Plant blomster i Bergs Potter

Plant forårsblomsterne i potter og gør dem til en del af påskebordet. Efterfølgende kan de bruges andre steder i hjemmet eller på terrassen.

Leg med påskens symboler

Dekorer med  påskeæg og andre elementer, der emmer af påske. 

VI HOS RUE BIRCH ØNSKER DIG EN DEJLIG PÅSKE

Følg @zarakistrup_ på instagram og følg med i hendes dejlige univers på Falster

God fornøjelse ♥